Misteldrossel (Turdus viscivorus) i Danmark
Misteldroslen er 26-29 cm lang med et vingefang på 42-48 cm og en vægt på 100-140 gram. Oversiden er gråbrun, undersiden hvid med store, runde og tydeligt adskilte sorte pletter, mere afrundede og mindre dråbeformede end sangdrosselens. Halen er lang med lyse, hvide hjørner, der ses godt i flugten, ligesom den hvide underside af vingen. Flugten er kraftfuld og let bølgende, og fuglen virker overordnet stor og statelig med en oprejst holdning.
Det mest almindelige kald er et hårdt, tørt og skralden "trrrr", der lyder som en snurretop, mens sangen er fløjtende og minder om sangdrosselens, men mere monoton og vemodig med kortere strofer - den fremføres gerne fra en høj trætop selv i blæsende og koldt vejr tidligt på foråret. Misteldrosselen yngler meget tidligt, ofte allerede i marts, hvor reden er en solid skål placeret i en trægrenkløft, og hunnen lægger typisk 4 æg; i en gunstig sæson kan arten nå to kuld, og den forsvarer reden aggressivt mod både rovfugle og kragefugle. Om sommeren lever misteldrosselen af regnorm, insekter og larver, der søges på jorden i åbne miljøer, mens bær dominerer om efteråret og vinteren - mistelbær, rønnebær og enebær - og en enkelt fugl kan hårdnakket forsvare et bærrigt træ mod andre drosler. Som kortdistancetrækfugl trækker hovedparten sydpå mod Vest- og Sydeuropa, mens nogle overvintrer længere mod nord, især i milde vintre med god bæradgang. Misteldroslen hører til slægten Turdus i drosselfamilien og er den største af de nordeuropæiske drosler. Den er en af de fugle, der tidligst på året lader sangen høre — ofte allerede i februar eller marts. Artsnavnet viscivorus betyder "misteltenspiser" og hentyder til forkærligheden for mistelten, hvis klæbrige bær fuglen spreder mellem træerne.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Drosler