Pomeransfugl er fjeldets kønsombyttede vadefugl, hvor hunnen er mere farvestrålende end hannen, og hvor hannen alene ruger æggene - en karakterfugl på de nøgne højfjeldsheder og en af de få nordiske fugle med fuldt omvendte kønsroller. Den er en mellemstor vadefugl på 20-22 cm med et vingefang på cirka 57-64 cm og en vægt på omkring 90-140 gram. I yngledragt har den et rustrødt bryst og en sortagtig bug, adskilt fra det grå øvre bryst af et smalt hvidt bånd. Oversiden er gråbrun, og en tydelig hvid øjenbrynsstribe løber bagud og mødes i nakken i et V. Hunnen er gennemgående kraftigere og mere kontrastrigt farvet end den blegere han, mens fuglen uden for yngletiden er langt mere spagfærdigt gråbrun.
Pomeransfuglen er ret tavs. Mest almindeligt høres et blødt, kvidrende og let fløjtende "peep-peep" eller en kort trillende ramse, især under spil og uro ved redepladsen - kaldet bærer ikke langt over den åbne fjeldhede. Arten yngler på tørre, vindudsatte fjeldheder, hvor reden er en enkel fordybning på jorden. Efter hunnen har lagt sit kuld, som regel 3 æg, er det hannen, der alene ruger i tre til fire uger og siden passer ungerne, mens hunnen i mellemtiden kan opsøge en ny han og lægge endnu et kuld. Ungerne er redeflyere, der selv søger føde under hannens opsyn. Føden består i høj grad af insekter og andre hvirvelløse dyr, som plukkes på fjeldhedens bund - biller, tovinger og deres larver er almindeligt bytte. Pomeransfugl yngler på de nøgne højfjeldsheder i den skandinaviske fjeldkæde, generelt over trægrænsen i 900 meters højde eller mere, med en bestand anslået til flere tusind op til omkring 15.000 par. Arten er klassificeret som næsten truet, blandt andet fordi et varmere klima indskrænker de højfjeldsheder, den er afhængig af, og den er en langdistancetrækfugl, der overvintrer i Nordafrika og Mellemøsten.