Ringdrossel er højfjeldets sortdrossel — en mørk, kraftig drossel med den karakteristiske hvide halvmåneplet på brystet, der blinker til, når fuglen flyver fra klippeblok til klippeblok i fjeldbirkeskoven. Fuglen måler 23–24 cm med et vingefang på 38–42 cm og en vægt på 90–140 gram. Hannen har en sodsort fjerdragt med en tydelig hvid halvmåneformet plet tværs over brystet, lyse kanter på svingfjerene, der giver et "skællet" udseende på en opflyvende fugl, samt et mørkegråt næb med gullig basis. Hunnen er brunere og mattere i tonen, med en mere diffus og begrænset hvid brystplet på brungrå baggrund. Ungfugle ligner hunnen, men med tydeligere gullig skælning på undersiden, og bryststpletten er kun antydet.
Sangen er melankolsk og fløjtende med korte fraser, der gentages med pauser — fonetisk omtrent "klotjiu-klotjiu-klotjiu" — og fremføres gerne fra klippeblokke, klippekanter og høje pilebuske. Lokkekaldet er et hårdt, tilbagevendende "tsack-tsack", tørrere og mere metallisk end sortdrosselens, og ved fare eller nær reden lyder gentagne serier af "tack-tack-tack". Ringdroslen yngler i det subalpine fjeldbirkebælte og på den åbne fjeldhede med pil og enebær, hvor den bygger en grov, robust rede af græs, mos og dynd, foret med tørt græs, placeret i en pilebusk, under et klippeoverhæng eller i en sprække i en skredskråning. Kuldet består af 4–5 blågrøn-grønne æg med røde og brune pletter, der ruges i 13–14 dage, og ungerne forlader reden efter cirka 14 dage. Føden er hovedsageligt insekter og orme i yngletiden, mens krækbær, multebær og blåbær tages i store mængder sidst på sommeren som vigtig næring før trækket til overvintringsområderne omkring Middelhavet.