Sortklire (Tringa erythropus) i Danmark
Sortkliren er 29-32 cm lang med et vingefang på 52-59 cm og en vægt på 140-220 gram. I sommerdragt er hele kroppen sodsort med fine hvide prikker på oversiden, og benene er mørkrøde - en umiskendelig dragt. I vinterdragt er fuglen derimod lys grå på oversiden og hvid under, med en hvid kile, der strækker sig op på ryggen i flugten. Det lange, lige næb har rød basis, hvilket adskiller arten fra andre klirer, og fuglen er højbenet og slank.
Kaldet er et højlydt, klart og stigende "tjuvitt" eller "tju-itt", som ofte høres fra fugle i flugt og er en god måde at genkende arten på. Sortkliren yngler på skovmoser med islæt af fyr og pil i det nordlige indland, og bestanden er aftagende flere steder, selvom den globale bestand er livskraftig. Hunnen lægger fire æg i en grund fordybning på en tue, og et usædvanligt træk er, at hun ofte forlader ynglepladsen tidligt - allerede før ungerne er flyvefærdige - hvorefter hannen alene passer kuldet. Føden består af småfisk, vandinsekter, insektlarver og krebsdyr, som sortkliren søger vadende i temmelig dybt vand; den kan endda svømme og dykke efter bytte, hvilket er usædvanligt blandt vadefugle. Arten ankommer i maj og trækker bort igen i juli-september; under trækket raster den ved mudderflader og lavvandede områder i hele landet, ofte i august. Sortkliren tilhører sneppefamilien (Scolopacidae) og yngler i det nordligste Europa og det nordlige Asien, mens vinteren tilbringes i Middelhavsområdet, det sydlige Asien og undertiden i det tropiske Afrika. Den helsorte yngledragt har givet arten dens navn, og globalt regnes bestanden som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle