Strandhjejlen er en kraftigt bygget vadefugl på 27-30 cm med et vingefang på 71-83 cm og en vægt omkring 190-280 gram. I yngledragt er den iøjnefaldende med sort ansigt, bryst og bug, der kontrasterer mod en sølvgrå, mørkplettet overside. Uden for yngletiden er den derimod ensartet gråspættet og langt mere anonym at få øje på. Det sikreste kendetegn ses i flugten: de sorte "armhuler" (mørke dækfjer under vingen) sammen med et tydeligt hvidt vingebånd og en hvid overgump. Næbbet er kort og kraftigt, benene mørke.
Strandhjejlens mest almindelige stemme er et klagende, vemodigt fløjtende trestavelses "tlui-tlu-iih", der ofte lyder fra fugle i flugt og bærer langt. Arten yngler ikke i Nordvesteuropa, men optræder her udelukkende som trækfugl og fåtallig overvintrende - store flokke passerer kysterne under trækket, især om efteråret. Ynglepladserne ligger på den arktiske tundra i det nordlige Rusland, Alaska og Canada, hvor fuglen lægger æg i en lavvandet fordybning på åben tundra. Føden består af hvirvelløse dyr som havbørsteorme, små muslinger og krebsdyr, og fuglen fouragerer på typisk hjejlevis - løber en kort strækning, stopper, plukker og løber videre hen over åbne sand- og mudderflader. Globalt er bestanden talrig, men i tilbagegang, og siden 2024 kategoriserer IUCN arten som sårbar (VU). Strandhjejlen tilhører brokfuglefamilien og yngler på tundraen i Arktis — i det nordlige Rusland, i Alaska og i Canada. Den overvintrer langs kyster i store dele af verden, og de fugle, der ses i Nordvesteuropa, er derfor gæster fra fjerne ynglepladser.