Temmincksryle er den lille grå vadefugl med gulbrune ben og hvide halesider - en af Nordens mindste vadefugle på kun 13-15 cm, med et vingefang på omkring 34-37 cm og en vægt på 18-35 gram. Dragten er ret ensfarvet gråbrun og diffus uden tydelige tegninger, mens undersiden er hvid. De gulbrune ben er et godt kendetegn, da andre meget små ryler har mørke ben. I flugten ses hvide yderste halefjer, og ved opflugt stiger fuglen ofte brat og flagrende, næsten helikopteragtigt.
Kaldet er en karakteristisk, hurtig, trillende og cirpende lyd, ofte hørt netop når fuglen letter. Temmincksryle yngler fåtalligt på moser i den skandinaviske fjeldkæde og i områder med fugtig pil- og tundravegetation. Reden er en lavvandet fordybning på en tue, og hunnen lægger typisk 4 æg. Arten har et usædvanligt parringssystem, hvor en hun kan lægge æg i flere reder, mens han og hun ruger hver sit kuld. Under trækket ses fuglen i hele landet, men i modsætning til mange andre ryleater optræder temmincksryle sjældent i store flokke og raster hellere ved små indlandsvande end på kysten. Føden består af insekter, deres larver og andre smådyr, som fuglen plukker med pikkende bevægelser på fugtig, mudret bund. Temmincksryle er en meget lille vadefugl i sneppefamilien, der yngler fra det nordlige Europa østpå gennem det nordlige Asien. Vinteren tilbringes i det tropiske Afrika og det sydlige Asien, og den globale bestand er vurderet som livskraftig (LC).