Tredækker (Gallinago media) i Danmark
Tredækkeren er en større og kraftigere bekkasin end den langt mere almindelige dobbeltbekkasin, med en kropslængde på omkring 27-30 cm og et forholdsvis kortere næb. Det sikreste kendetegn ses i flugten: brede, tydeligt hvide hjørner på halen og tre lyse bånd hen over vingens overside. Undersiden er desuden jævnt og kraftigt tværbåndet hele vejen over bryst og bug, mens dobbeltbekkasinen har en hvid, ustribet midterbug. Opflugten sker lige og tungt, uden dobbeltbekkasinens karakteristiske sikksakflugt.
Tredækkeren høres bedst på spillepladsen, hvor grupper på 5-15 hanner samles ved daggry og skumring og fremfører en boblende, knitrende og hvinende koncert i kor – en af de mest særprægede og sagnomspundne lyde fra de nordiske moser. Ved opflugt er fuglen derimod tavs, i modsætning til dobbeltbekkasinen. Arten er stærkt tilbagegående og har trukket sig tilbage fra store dele af sit tidligere udbredelsesområde i Nordeuropa. Tilbagegangen skyldes dræning og udnyttelse af moseområder samt forringede forhold langs trækruten. Som langdistancetrækfugl ankommer den i maj, spiller i maj-juni og forlader allerede landet i august for at trække til Afrika. Hannen deltager ikke i selve ynglen – hunnen bygger rede skjult på jorden mellem græs og tuer og lægger 3-4 æg, og fuglen når kun ét kuld i den korte nordlige sommer. Føden består af regnorme, insektlarver og bløddyr, som den samler i fugtig jord. Tredækkeren tilhører sneppefamilien (Scolopacidae) og yngler i Eurasiens nåleskovsbælte fra Norge østpå til Jenisej, mens den overvintrer i Afrika. Den minder om dobbeltbekkasinen, men er større og tungere med kortere næb, tværvatret bug og tydeligt hvide halekanter.
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle