Dværgryle (Calidris minuta) i Danmark
Dværgryle er blandt de allermindste vadefugle — kun 12–14 cm lang med et vingefang på 28–31 cm og en vægt på 20–40 gram, omtrent som en stor spurvefugl. I sommerdragt er oversiden rustbrun og spættet med lyse fjerkanter, der danner et lyst "V" på ryggen, mens undersiden er hvid. Vinterdragten er ensfarvet lysegrå. Benene er sorte og næbbet kort, lige og sort. Ungfugle, som dominerer efterårstrækket, er pænt tegnede med rustbrune toner og et tydeligt lyst rygmønster.
Kaldet er et kort, tørt og lyst "krit" eller "pitt", der ofte høres fra fugle i flugt i flok. Dværgrylen yngler på den arktiske tundra, hvor den lægger æggene i en lavvandet fordybning på jorden, godt kamufleret mellem lavtvoksende vegetation. Arten har et usædvanligt yngelsystem, hvor hunnen kan lægge to kuld tæt efter hinanden — det første ruges af hannen og det andet af hunnen selv, en tilpasning der gør ynglingen intens og tidsmæssigt komprimeret i den korte arktiske sommer. Føden består af små insekter, insektlarver, små krebsdyr, snegle og orme, som plukkes meget hurtigt fra overfladen af mudder, dynd og lavt vand — dværgrylen er påfaldende livlig i sin fødesøgning og bevæger sig i et rastløst, trippende tempo over mudderbankerne, ofte sammen med andre små vadefugle. Den ses i mindre antal på forårstrækket og i større antal om efteråret, hvor især unge fugle dominerer. Dværgrylen yngler i de arktiske dele af Palæarktis, først og fremmest på sibirisk og nordskandinavisk tundra, og overvintrer i Middelhavsområdet, Afrika og Sydasien; bestanden anses for stabil eller stigende, og IUCN vurderer arten som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle