Gråspætte (Picus canus) i Danmark
Gråspætten er en mellemstor spætte, 27–30 cm lang med et vingefang på 38–40 cm — omtrent på størrelse med en solsort, men kraftigere bygget. Ryggen er klart grøn, bugen gråliggul, og hovedet er gråt med en sort mustachestribe, der er smallere og mindre tydelig end den nære slægtning grønspættens. Hannen har en lille rød pandeplet, som mangler hos hunnen. Næbbet er langt og mejselformet, og på flugten ses den grønne ryg og den bueformede vellinjeflugt, som er typisk for spætter.
Gråspættens sang er et af de mest melankolske fuglekald i nordisk skov — en faldende serie af fløjtende toner, "kyy-kyy-kyy-kyy-kyy", der gradvist synker i tonehøjde og tempo og bærer langt i stille skov, især hørt i februar–april; trommehvirvlen er svagere og kortere end grønspættens. Arten er specialiseret i myrer, som den søger på jorden ved myretuer, men den hakker også i rådnende træstammer. Uden for yngletiden lever den ensomt og er svær at få øje på, da den trækker sig tilbage ved forstyrrelse. Reden hakkes ud i et levende eller halvdødt løvtræ, og kuldet består af 5–8 æg, som ruges i omkring 17–18 dage, hvorefter begge forældre passer ungerne. Gråspætten foretrækker ældre løv- og blandskov med grove, gerne døde træer, med elleskov langs åer og bække som typisk levested, og undgår tæt granplantage og ren nåleskov. Den er en udpræget standfugl, der bevæger sig lidt uden for sit eget revir, og forekommer spredt, men aldrig talrigt.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætter