Bynkefugl (Saxicola rubetra) i Danmark
Bynkefugl er en lille, kompakt spurvefugl på 12-14 cm med et vingefang på 21-24 cm og en vægt på 14-24 gram. Hannen i sommerdragt har en brunplettet overside, et varmt orangebrunt bryst og et meget tydeligt hvidt øjenbrynsstreg, der løber bagud over et mørkt kindfelt, samt en hvid plet på vingen. Hunnen er blegere og mere afdæmpet tegnet, men har samme grundmønster, herunder det lyse øjenbrynsstreg. Bynkefuglen har en karakteristisk adfærd: den sidder gerne lige op på en hegnspæl, et strå eller en busktop og gør korte udfald efter insekter.
Det mest almindelige kald er et hårdt, smækkende "tsjæk-tsjæk", der lyder som to sten, der slås mod hinanden, ofte kombineret med en tynd fløjten, mens sangen er en kort, let knitrende og repetitiv strofe, ofte blandet med dygtige efterligninger af andre fugle. Reden placeres godt skjult på jorden, ofte i en græstue ved en busk eller pæl, hvor hunnen lægger typisk 5-6 æg - bynkefuglen er desuden en forholdsvis almindelig værtsart for gøgen, hvis unge da fodres op af bynkefugleforældrene. Føden består af insekter, larver, edderkopper og andre smådyr, som fuglen fortrinsvis fanger ved at spejde fra en ophøjet siddeplads og slå ned mod byttet på jorden eller i den lave vegetation. Bynkefuglen yngler på åbne arealer - enge, overdrev, strandenge, grøftekanter, skovhugstarealer og sparsomt bevoksede moser - men bestanden er faldende, hovedsagelig på grund af tab af artsrige eng- og græsningsarealer til et stadig mere intensivt landbrug. Som langdistancetrækfugl ankommer den i maj og forlader ynglepladserne i august-september for at overvintre i Afrika syd for Sahara. Bynkefuglen placeres i dag i fluesnapperfamilien og yngler på eng- og hedearealer, i grøftekanter samt på hugstflader og spredt bevoksede moser i Europa og Vestasien.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Drosler