Fiskeørnen er en mellemstor rovfugl med en kropslængde på 52-60 cm, et vingefang på omkring 152-167 cm og en vægt på 1,2-2,0 kg. Oversiden er mørkebrun, undersiden hvid, hvilket giver en lys, kontrastrig silhuet set nedefra, og et tydeligt mørkt øjenbånd løber gennem det ellers hvide hoved. I flugten holdes de lange vinger let knækkede, så fuglen får en karakteristisk M-formet eller vinklet profil. Hunnen er som regel lidt større end hannen og har ofte et tydeligere mørkt brystbånd.
Fiskeørnen lever næsten udelukkende af fisk, omkring 95 procent af føden - gedde, aborre, brasen og skalle er almindelige byttedyr. Fuglen spejder fra 10-40 meters højde, rytler ofte på stedet og slår derefter ned med fødderne først, undertiden helt under vandoverfladen; en vendbar yderste tå og modhagede fodsåler gør, at den kan gribe glatte fisk med to kløer fremad og to bagud. Reden er en stor rishob, der gerne placeres i toppen af et groft, fritstående fyrretræ nær vand eller på en kunstig redeplatform, og den samme rede bruges og bygges på år efter år. Hunnen lægger typisk 2-3 æg, som ruges i 37-41 døgn, og ungerne bliver flyvefærdige efter omkring otte uger. Arten yngler, hvor der findes fiskerige søer og vandløb, og bestanden i Nordeuropa er vokset markant, efter at DDT blev forbudt i 1970'erne. Som langdistancetrækfugl er fiskeørnen borte fra de nordeuropæiske ynglepladser fra sensommeren til april-maj, når den overvintrer i Afrika syd for Sahara og dele af Sydeuropa. Fiskeørnen er så specialiseret en fiskejæger, at den placeres i sin egen familie, adskilt fra både ørne og høge. I flugten holdes de lange vinger knækkede, så fuglen viser en karakteristisk M-formet profil, og et tydeligt mørkt øjenbånd løber gennem det ellers hvide hoved. Hunnen er som regel lidt større end hannen og har ofte et kraftigere mørkt brystbånd.