Tjur (Tetrao urogallus) i Danmark
Tjuren er en skovhøne med en meget stor størrelsesforskel mellem kønnene. Hannen er en kraftig fugl på omkring 74–90 cm i længden, med et vingefang på 90–125 cm og en vægt på cirka 3,5–6,5 kg, hvilket gør den til den største skovhøne i Norden. Hannen er overvejende mørkt gråsort med et skinnende metalgrønt bryst, brunlige vinger, et kraftigt lyst næb og røde, bare vorter over øjnene. Den brede, afrundede hale foldes ud som en vifte under spillet. Hunnen er betydeligt mindre, omkring 54–64 cm lang, med en rustbrun, tværbåndet dragt og en rustfarvet plet på brystet.
Hannens spil er en dæmpet og ejendommelig lyd i fire faser: indledende klik, en stadigt hurtigere trillende "klik"-serie, et kort "hovedspring" eller "proptrækning" samt en afsluttende hvislende "slibning" — under selve slibningen er hannen midlertidigt næsten døv, og hele strofen høres kun på nogle hundrede meters afstand. Hunnen har et hæst, kaglende "gock-gock". Spillet foregår på traditionelle spillepladser, ofte i gammel fyrreskov eller ved mosekanter, hvor hannerne samles i morgengryet fra marts til maj. Reden er en enkel jordgrop, hvor hunnen alene ruger 6–10 gulbrune, plettede æg i cirka 24–26 dage, hvorefter kyllingerne straks forlader reden og selv søger føde. Om vinteren lever tjuren næsten udelukkende af fyrrenåle, en meget næringsfattig kost, mens den om sommeren tager blåbærris, bær, knopper og skud; kyllingerne er de første uger afhængige af insekter. Tjuren er knyttet til gammel, varieret nåleskov og er følsom over for moderne skovdrift.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, hede, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Hønsefugle